World Art Deco Congress i Shanghai 2015.
Art Deco er en stil, der anvendtes i især byggeri, men også i beklædning, i 20´erne og 30´erne. I Shanghai står rigtig mange bygninger i Art-Deco stilen stadig. Art Deco var den foretrukne byggestil i byen i perioden 1920 og frem til Anden Verdenskrig. Alle, der var ved muffen, byggede i denne stil, såvel hvide som kinesere, forretningsmænd som gangstere. Der blev bygget hoteller, ejendoms-komplekser, banker, offentlige bygninger og private boliger.
Dette var baggrunden for at International Coalition of Art Deco Societies (ICADS) havde valgt at afholde deres 13. kongres i Shanghai november 2015. Disse kongresser afholdes hvert andet år. Som værter ved arrangementet stod Shanghai Art Deco Society. De havde haft travlt, og havde gjort et rigtig godt stykke arbejde.
150 personer fra hele verden deltog, med en stor overvægt fra Australien og USA. Kongressen varede 5 dage, fra mandag til fredag, hvor der afsluttedes med Gallafest på Peace Hotel på The Bund.
Om søndagen inden kongressen var det muligt at melde sig til en ekstra tur: Jews in Shanghai, som jeg også deltog i. Under mit arbejde med research til min kommende bog om livet i Shanghai lige op til 2. verdenskrig opdagede jeg, at Shanghai var et af de få steder i verden, der tog imod jødiske flygtninge fra nazi-Tyskland. Vi var på rundvisning på det jødiske museum i den tidligere Ohel Moshe Synagoge i Hongkew, nord for Suzhou creek. Det e et spændende museu, og vi så bl.a. en film om hvordan jøderne blev afvist af det meste af verden – ingen ville tage imod dem – det minder desværre en del om vores flygtningeproblematik i dag. Efter museet var vi på rundvisning i området, som i 1943 blev lukket af som ghetto af japanerne, der i 1937 havde besat Shanghai. Alle statsløse jøder, der var kommet til byen efter 1938, skulle opholde sig i dette område.
Om mandagen startede selve kongressen. Om formiddagen var der oplæg. Oplægsholderne var velbevandret i Shanghais historie og mange var forfattere til vigtige værker om byen. Hver eftermiddag var der ”walking-tours” rundt i byen. 5 forskellige ruter var planlagt: French Concession, Around The Race Course, The Bund and Beyond, Along Bubbling Well road og Old City. Som det fremgår blev de gamle navne fra traktathavnens tid anvendt. Race Course er idag Folkets plads og Bubbling Well Road en del af Nanking Road.
Et Art Deco-hus vil udover den måde, det er bygget på, typisk have gelændere på trapper og altaner, døre og porte i denne ornamenterede stil, hvor det kantede blandes med det runde. Stilen giver sig også udtryk i møbler, brugskunst og beklædning. En morsom detalje, der blev nævnt i et oplæg om film fra perioden var, at Art-Deco kjoler i kinesiske film blev brugt til at indikere bærerens dekadence.
Jeg kan ikke i detaljer komme ind på alle de spændende oplæg, men noget af det, der morede mig, var f.eks. at forfatteren til bogen ”Building Shanghai”, Edward Denison, startede sit oplæg med at påvise Europa og USA's indflydelse på Art Deco. Bagefter var der et oplæg af Lynn Pan, forfatter til bl.a. Shanghai Style og Old Shanghai, hvor hun påpegede Asiens indflydelse på Art Deco, bl.a. fra gamle mønstre på stoffer helt tilbage fra 1600-tallet: bølger, påfugle, særlige kantmønstre. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at vi vesterlændinge stadigvæk har det med at tro, at det var os, der opfandt den dybe tallerken.
To af de arkitekter, der har haft stor betydning for byen, var Laslo Hudec (1893- 1910) fra Ungarn og Liu Jipao (1900 – 1992).
Den første var repræsenteret ved en ung kvinde. Laslo Hudec var hendes oldemors bror. LH er bl.a. arkitekt på Park Hotel og Grand Theater ved siden af ved Folkets plads, og boede i Shanghai fra 1918 – 47. Da han sendte næsten alle billeder og tegninger hjem til Ungarn, og derfor har det der været muligt at oprette et museum for ham. I Shanghai er 28 af hans bygninger udnævnt til bevaringsværdige.
Oplægget om Liu Jipao var rørende. Det blev holdt af hans barnebarn og optaget på video for at hendes syge mor kunne se det. Liu og hans familie forlod Kina efter 2. verdenskrig og rejste til USA. Han havde aldrig fortalt familien om hvor kendt en arkitekt han havde været i Kina, og ej heller om, at det var ham der stod for den Kinesiske Pavillion på Verdensudstillingen i Paris i 1925, som anses for en slags ”fødsel” for Art Deco. Stor var hans datter og barnebarns overraskelse, da de fandt ud af at denne mand, de havde kendt som deprimeret og indelukket, og som kun havde det godt, når han arbejdede med sine malerier, havde været en anerkendt arkitekt i Kina og bl.a. Chiang Kai Sheks chefarkitekt.
Af andre oplæg kan nævnes Andrew Fields ”Shanghai Nightscapes” om nattelivet, som Shanghai var så berømt for før krigen, samt en anden betydningsfuld arkitekt i byen, Poy Gum Lee, samt et oplæg om bevaring af bygninger i Kina.
Der er utroligt mange eksempler på Art Deco bygninger i Shanghai, mere eller mindre velholdte. Selv boede jeg via Airbnb i det første lejlighedskompleks, der var blevet opført i byen: The embankment Building ved Suzhou Creek. Bygherren var Victor Sassoon, en hovedrig jøde, der også har stået for opførelsen af Cathay Hotel (Nu Peace Hotel) på The Bund med sin karakteristiske grønne ”hat” på toppen. Embankment Building er opført som et S og hotellet som et V, med det formål, at han skulle kunne se sine initialer når han fløj over byen (vi taler om slut 30èrne!).
Andre eksempler er Grosvenor House (nu Jin Jiang Hotel) på Maoming Lu, Cathay biografen i samme område, Broadway Mansion ved Suzhou Creek, Metropol Hotel og dens tvilling på Fuzhou Lu, Bank of China på The Bund lige ved Peace Hotel, samt mange ejendomskomplekser. Selv inde i Lilongerne, de små gyder med beboelse, finder man ornamentering i Art Deco stilen, og ligeledes i Nantao (Den gamle By).
Mange af disse bygninger er erklæret bevaringsværdige, hvilket fremgår af en messingplade på bygningens facade, hvoraf man kan læse arkitekt og bygningsår ( dog ikke altid korrekt). Jeg blev selv forbavset, da jeg var i Shanghai første gang i 2010, og opdagede dette. Mange af bygningerne, især på The Bund, har jo været det direkte udtryk for imperialistisk undertrykkelse, men man har beholdt dem alligevel. Måske fordi de er en del af byens historie, eller måske fordi mange har været benyttet til militære og regeringsmæssige formål.
Det skal ikke benægtes, at udover mange objektive gode oplysende oplæg og foredrag var der blandt deltagerne en ånd – for nogle temmelig ukritisk – af kolonialisme-nostalgi, som er et ret udbredt fænomen i disse tider, og som giver sig udtryk i f.eks. restaureringer af hoteller i mange af de gamle asiatiske kolonier.
Den koloni-nostalgiske stemning kulminerede på kongressens sidste aften, hvor der blev afholdt stor gallafest med titlen ”Last Dance”. Dette foregik i festsalen på toppen af Peace Hotel. Man skulle helst iklæde sig tøj fra dengang. Jeg er den heldige ejer af en meget smuk Qipao, som min mor fik syet i Shanghai i 1939. Dengang var hun 26 år. Samtidig er jeg den heldige mor til en datter, som netop er 26 år, og som studerede i Seoul. Så det var jo oplagt hun kom en tur til Shanghai og besøgte mig, og jeg kunne vise hende de steder, hvor hendes morforældre havde boet og arbejdet. Hun var inviteret med til gallafesten, og kunne passe Qipaoen, og det vækkede megen opmærksomhed at hun optrådte i en kjole syet i byen for 75 år siden. Samtidig morede det hende, som netop bl.a. studerer post-kolonialisme, at se denne samling koloninostalgikere.
Links:
http://www.shanghaiartdeco.net/
https://www.facebook.com/ShanghaiArtDeco/
Art Deco er en stil, der anvendtes i især byggeri, men også i beklædning, i 20´erne og 30´erne. I Shanghai står rigtig mange bygninger i Art-Deco stilen stadig. Art Deco var den foretrukne byggestil i byen i perioden 1920 og frem til Anden Verdenskrig. Alle, der var ved muffen, byggede i denne stil, såvel hvide som kinesere, forretningsmænd som gangstere. Der blev bygget hoteller, ejendoms-komplekser, banker, offentlige bygninger og private boliger.
Dette var baggrunden for at International Coalition of Art Deco Societies (ICADS) havde valgt at afholde deres 13. kongres i Shanghai november 2015. Disse kongresser afholdes hvert andet år. Som værter ved arrangementet stod Shanghai Art Deco Society. De havde haft travlt, og havde gjort et rigtig godt stykke arbejde.
150 personer fra hele verden deltog, med en stor overvægt fra Australien og USA. Kongressen varede 5 dage, fra mandag til fredag, hvor der afsluttedes med Gallafest på Peace Hotel på The Bund.
Om søndagen inden kongressen var det muligt at melde sig til en ekstra tur: Jews in Shanghai, som jeg også deltog i. Under mit arbejde med research til min kommende bog om livet i Shanghai lige op til 2. verdenskrig opdagede jeg, at Shanghai var et af de få steder i verden, der tog imod jødiske flygtninge fra nazi-Tyskland. Vi var på rundvisning på det jødiske museum i den tidligere Ohel Moshe Synagoge i Hongkew, nord for Suzhou creek. Det e et spændende museu, og vi så bl.a. en film om hvordan jøderne blev afvist af det meste af verden – ingen ville tage imod dem – det minder desværre en del om vores flygtningeproblematik i dag. Efter museet var vi på rundvisning i området, som i 1943 blev lukket af som ghetto af japanerne, der i 1937 havde besat Shanghai. Alle statsløse jøder, der var kommet til byen efter 1938, skulle opholde sig i dette område.
Om mandagen startede selve kongressen. Om formiddagen var der oplæg. Oplægsholderne var velbevandret i Shanghais historie og mange var forfattere til vigtige værker om byen. Hver eftermiddag var der ”walking-tours” rundt i byen. 5 forskellige ruter var planlagt: French Concession, Around The Race Course, The Bund and Beyond, Along Bubbling Well road og Old City. Som det fremgår blev de gamle navne fra traktathavnens tid anvendt. Race Course er idag Folkets plads og Bubbling Well Road en del af Nanking Road.
Et Art Deco-hus vil udover den måde, det er bygget på, typisk have gelændere på trapper og altaner, døre og porte i denne ornamenterede stil, hvor det kantede blandes med det runde. Stilen giver sig også udtryk i møbler, brugskunst og beklædning. En morsom detalje, der blev nævnt i et oplæg om film fra perioden var, at Art-Deco kjoler i kinesiske film blev brugt til at indikere bærerens dekadence.
Jeg kan ikke i detaljer komme ind på alle de spændende oplæg, men noget af det, der morede mig, var f.eks. at forfatteren til bogen ”Building Shanghai”, Edward Denison, startede sit oplæg med at påvise Europa og USA's indflydelse på Art Deco. Bagefter var der et oplæg af Lynn Pan, forfatter til bl.a. Shanghai Style og Old Shanghai, hvor hun påpegede Asiens indflydelse på Art Deco, bl.a. fra gamle mønstre på stoffer helt tilbage fra 1600-tallet: bølger, påfugle, særlige kantmønstre. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at vi vesterlændinge stadigvæk har det med at tro, at det var os, der opfandt den dybe tallerken.
To af de arkitekter, der har haft stor betydning for byen, var Laslo Hudec (1893- 1910) fra Ungarn og Liu Jipao (1900 – 1992).
Den første var repræsenteret ved en ung kvinde. Laslo Hudec var hendes oldemors bror. LH er bl.a. arkitekt på Park Hotel og Grand Theater ved siden af ved Folkets plads, og boede i Shanghai fra 1918 – 47. Da han sendte næsten alle billeder og tegninger hjem til Ungarn, og derfor har det der været muligt at oprette et museum for ham. I Shanghai er 28 af hans bygninger udnævnt til bevaringsværdige.
Oplægget om Liu Jipao var rørende. Det blev holdt af hans barnebarn og optaget på video for at hendes syge mor kunne se det. Liu og hans familie forlod Kina efter 2. verdenskrig og rejste til USA. Han havde aldrig fortalt familien om hvor kendt en arkitekt han havde været i Kina, og ej heller om, at det var ham der stod for den Kinesiske Pavillion på Verdensudstillingen i Paris i 1925, som anses for en slags ”fødsel” for Art Deco. Stor var hans datter og barnebarns overraskelse, da de fandt ud af at denne mand, de havde kendt som deprimeret og indelukket, og som kun havde det godt, når han arbejdede med sine malerier, havde været en anerkendt arkitekt i Kina og bl.a. Chiang Kai Sheks chefarkitekt.
Af andre oplæg kan nævnes Andrew Fields ”Shanghai Nightscapes” om nattelivet, som Shanghai var så berømt for før krigen, samt en anden betydningsfuld arkitekt i byen, Poy Gum Lee, samt et oplæg om bevaring af bygninger i Kina.
Der er utroligt mange eksempler på Art Deco bygninger i Shanghai, mere eller mindre velholdte. Selv boede jeg via Airbnb i det første lejlighedskompleks, der var blevet opført i byen: The embankment Building ved Suzhou Creek. Bygherren var Victor Sassoon, en hovedrig jøde, der også har stået for opførelsen af Cathay Hotel (Nu Peace Hotel) på The Bund med sin karakteristiske grønne ”hat” på toppen. Embankment Building er opført som et S og hotellet som et V, med det formål, at han skulle kunne se sine initialer når han fløj over byen (vi taler om slut 30èrne!).
Andre eksempler er Grosvenor House (nu Jin Jiang Hotel) på Maoming Lu, Cathay biografen i samme område, Broadway Mansion ved Suzhou Creek, Metropol Hotel og dens tvilling på Fuzhou Lu, Bank of China på The Bund lige ved Peace Hotel, samt mange ejendomskomplekser. Selv inde i Lilongerne, de små gyder med beboelse, finder man ornamentering i Art Deco stilen, og ligeledes i Nantao (Den gamle By).
Mange af disse bygninger er erklæret bevaringsværdige, hvilket fremgår af en messingplade på bygningens facade, hvoraf man kan læse arkitekt og bygningsår ( dog ikke altid korrekt). Jeg blev selv forbavset, da jeg var i Shanghai første gang i 2010, og opdagede dette. Mange af bygningerne, især på The Bund, har jo været det direkte udtryk for imperialistisk undertrykkelse, men man har beholdt dem alligevel. Måske fordi de er en del af byens historie, eller måske fordi mange har været benyttet til militære og regeringsmæssige formål.
Det skal ikke benægtes, at udover mange objektive gode oplysende oplæg og foredrag var der blandt deltagerne en ånd – for nogle temmelig ukritisk – af kolonialisme-nostalgi, som er et ret udbredt fænomen i disse tider, og som giver sig udtryk i f.eks. restaureringer af hoteller i mange af de gamle asiatiske kolonier.
Den koloni-nostalgiske stemning kulminerede på kongressens sidste aften, hvor der blev afholdt stor gallafest med titlen ”Last Dance”. Dette foregik i festsalen på toppen af Peace Hotel. Man skulle helst iklæde sig tøj fra dengang. Jeg er den heldige ejer af en meget smuk Qipao, som min mor fik syet i Shanghai i 1939. Dengang var hun 26 år. Samtidig er jeg den heldige mor til en datter, som netop er 26 år, og som studerede i Seoul. Så det var jo oplagt hun kom en tur til Shanghai og besøgte mig, og jeg kunne vise hende de steder, hvor hendes morforældre havde boet og arbejdet. Hun var inviteret med til gallafesten, og kunne passe Qipaoen, og det vækkede megen opmærksomhed at hun optrådte i en kjole syet i byen for 75 år siden. Samtidig morede det hende, som netop bl.a. studerer post-kolonialisme, at se denne samling koloninostalgikere.
Links:
http://www.shanghaiartdeco.net/
https://www.facebook.com/ShanghaiArtDeco/
Til Art Deco Last Dance Galla fest på Peace Hotel: Min datter Sigrid, 26 år, i sin mormors Qipao, som hun fik syet i Shanghai da hun var 26 (1939) - og så lige mig ...
